Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gruppeordningerne Bakketoppen og Falken

Bakketoppen

Målgruppe: 
Vi er et mindre roligt skoletilbud for 5 - 7 elever i 0. – 3 (4.) klasse beliggende på afdeling Græse Bakkeby.

Vores elever har primært en autismespektrumforstyrrelse med tilgrænsende diagnoser eller lignende vanskeligheder, hvor der ikke ses et mønster af udadreagerende adfærd. De har hovedsageligt vanskeligheder med interaktion og social kommunikation og er ofte udfordret i forhold til at aflæse andre, give udtryk for følelser samt at mentalisere.  

Vores elevgruppe kendetegnes ved at de trives bedst med genkendelighed og forudsigelighed i en mindre og rolig ramme. 
Nogle af eleverne har begrænsede interesser og en gentagende og stereotyp adfærd. 
 
Eleverne har behov for støtte og accept af deres måde at opleve verden på, og vi ser oftere en øget sanseoplevelse og overstimulering end hos jævnaldrende. Pr 1/8-2023 er gruppeordningen opnormeret, så vi kommer til at have 12-14 elever fordelt på 2 mindre grupper.

Alle elever i gruppeordningen Bakketoppen er visiteret via visitationen i Børn og Skole.

Dagligdag: 
Eleverne i Bakketoppen tilbydes en skoledag i et lille og overskueligt læringsmiljø på en af kommunens folkeskoler i naturskønne omgivelser. 
 
Hos os møder vi alle elever med en autismevenlig pædagogik, som vi mener er børnevenlig pædagogik og er grundlæggende for vores arbejde med alle elever i gruppen. Den forudsigelighed og struktur der ligger implicit i denne pædagogik, skaber trygge børn, og derved trygge børnehjerner. Der udarbejdes individuelle handleplaner, hvor vi arbejder mere målrettet og konkret ift. den enkelte elev.  
 
Vi møder eleverne med en anerkendende tilgang med fokus på deres ressourcer og potentialer, og samarbejder med eleverne om at tilegne sig brugbare strategier fagligt, personligt og socialt, hvor de er udfordret. 
 
Vi arbejder med elevernes læring og udvikling og tilrettelægger aktiviteter og didaktik, så det er muligt for eleverne at øve sig, lære ny viden og færdigheder i et tilpas tempo, og dermed opnå brugbare måder at mestre hverdagen på. 

Da tilbuddet er beliggende på Græse Bakkeby skole, er der gode muligheder for at interagere med almenområdet i et omfang og tempo, der er relevant for det enkelte barn.

Vi samarbejder tæt med forældrene om barnets trivsel og udvikling, hvor vi løbende ser på udviklingen og effekten af det, vi har fokus på i skolen som i hjemmet. 

Tilbuddet har åbent fra kl. 8-15 alle dage og dækker både skole og sfo.


Falken

Målgruppe:
Falken er et mindre skoletilbud for maksimalt 8 elever fra 4- 6 klasse. 

Vores elever har udfordringer svarende til autismespektrumforstyrrelser og lettere koncentrations vanskeligheder uden udadreagerende adfærd. Eleverne kan have sproglige udfordringer eller andre faglige udfordringer.

Dagligdag: 
Personalet i Falken arbejder specialpædagogisk tilpasset den enkelte elevs behov.
Vi tager udgangspunkt i en autismevenlig pædagogik, hvor fokus er på, at skabe størst mulig struktur og forudsigelighed for skoledagens forløb og enkelte aktiviteter.
 
Vi udarbejder individuelle handleplaner til støtte for vores samarbejde omkring de faglige, personlige og sociale mål vi har for den enkelte elev.

Vi samarbejder tæt med forældrene om barnets trivsel og udvikling, hvor vi løbende ser på udviklingen og effekten af det, vi har fokus på i skolen som i hjemmet. 

Skoledagen er fra kl. 8-14 og derefter er der mulighed for at gå i klub.